Testamente

Med et testamente kan du justere på de arveretlige forhold, som er givet på forhånd ved opstillingen af arveklasserne. De tre arveklasser viser dig, hvordan dine eventuelle aktiver skal fordeles efter din død. Måske er du ikke tilfreds med den fordeling arveklasserne anviser, eller også er du i en situation, hvor oprettelsen af et testamente på anden vis er en god idé.

Men lad os først kaste et blik på de tre arveklasser. De fungerer på den måde, at hvis der ikke er arvinger i 1. arveklasse, da går man videre til 2. arveklasse. Er der heller ingen arvinger dér, da gælder familie fra 3. arveklasse. Såfremt der ingen arvinger er overhovedet, går arven til den danske stat.

1. arveklasse er afdødes børn. Hvis der er en ægtefælle, skal afdødes børn og ægtefælle ligeligt dele arven
2. arveklasse er afdødes forældre, som hver især skal arve en halvdel. Hvis forældrene er døde, arver afdødes søskende
3. arveklasse er afdødes bedsteforældre. Er bedsteforældrene døde, træder disses børn i stedet

Som det fremgår, er der meget klare regler for, hvordan en eventuel arv skal fordeles efter din død. Hvis du ønsker, at arven skal fordeles anderledes, eller dine familiemæssige forhold taler for det, da bør du i samråd med en advokat oprette et testamente, der indeholder din sidste vilje.

Således kan alle få brug for et testamente, men i det følgende vil vi gennemgå et par sager, hvor nødvendigheden af testamentet er åbenlyst.

Ugifte samlevende sikrer ikke hinanden

At ugifte samlevende ikke sikrer hinanden sker ikke af ond vilje. Det handler simpelthen om, at der eksisterer så store misforståelser på netop dette område, at disse par ikke er vidende om, at de aktivt er nødt til at gøre noget for sikre hinanden arv ved den enes død.

I modsætning til gifte par, der automatisk arver fra hinanden, gælder dette nemlig ikke for ugifte. Selvom parret har hus sammen og eventuelt et par børn, er deres retsstilling en helt anden.

Men det kan de råde bod på ved at oprette et udvidet samlevertestamente. Med et sådant er parret sikret de samme rettigheder, som var de gift. Det har stor betydning, når man ejer et hus sammen. Uden et udvidet samlevertestamente ville afdødes barn eller børn arve alt – og hvis der ikke var børn, ville arven gå videre til 2. arveklasse. Det kan have store økonomiske og personlige konsekvenser, som I for alt i verden meget gerne skulle undgå.

Gift og med fællesbørn

Hvis du er gift med din partner, og I har børn sammen, vil den efterladte og børnene ligeligt dele arven. Hvis du ønsker, at dette skal være anderledes, er du nødt til at oprette et testamente. Med et testamente kan du frit råde over ¾ af arven, og den sidste ¼ skal fordeles mellem den efterladte og dine børn.

Det kan være en idé at oprette et testamente i en sådan situation, hvis du er interesseret i i højere grad at sørge for din efterladte partner. Hvis du på samme tid gør arven til særeje via et testamente, er du også sikker på, at dine svigerbørn ikke arver ved en eventuel fremtidig skilsmisse.

Ring eller skriv til en advokat i dag

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du sikrer dine efterladte bedst muligt ved din død, så tag kontakt til en advokat. Advokaten har den nødvendige erfaring og ekspertise til at rådgive dig på bedst mulige vis i sager, som kan være meget komplicerede. Der findes nemlig mange forskellige familier, der enten er sammenbragte eller på anden vis adskiller sig fra den juridiske norm. Det betyder, at det kan være svært præcist at regne ud, hvordan og hvorledes arvegangen er. Husk på, at du med et testamente kan få størst mulig indflydelse på fordelingen af dine aktiver, når du er død.