Tilstandsrapport – Hvordan?

Tilstandsrapporten er en rapport, der udarbejdes om ejendommen, som giver køber oplysninger om fejl og mangler ved ejendommen. Der sker ved udarbejdelsen ikke fuldstændig gennemgang af ejendommen, og det kan derfor, som køber, være en god ide at alliere sig med en bygningssagkyndig.

Den bygningssagkyndige gennemgår ved udarbejdelsen af rapporten ejendommen, og noterer synlige skader og tegn på skader i rapporten.

Skaderne angives på følgende måde:

  • K0: Kosmetisk skade
  • K1: Mindre alvorlig skade
  • K2: Alvorlig skade
  • K3: Kritisk skade
  • UN: Bør undersøges nærmere

Sælger har pligt til at oplyse om sin viden om ejendommen –f.eks. om tidligere udførte reparationer eller nuværende kendte skader

Tilstandsrapporten er nødvendig (sammen med en elinstallationsrapport), for at der kan tegnes ejerskifteforsikring.

Hustypebeskrivelse

En hustypebeskrivelse er et tillæg til tilstandsrapporten, som indeholder en generel og supplerende information om den pågældende hustype. Typebeskrivelsen er uafhængig af tilstandsrapporten. Der findes information om

  • Byggetekniske forhold, der var sædvanlige for den tidsperiode, hvori huset blev bygget
  • Hvad du skal være særlig opmærksom på at vedligeholde ved den pågældende hustype
  • Generelle oplysninger om kloaksystemet
  • Risiko for radon i området